
Hvad er DFS?
Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler ønsker at inspirere til, at børn i Danmark skal høre om Gud
Vi ønsker at inspirere og udruste dem der vil ”give det største til de mindste”. Derfor - når emnet er ”Børn og Gud” – eller ”Kirke for børn” så er DFS organisationen, der kan hjælpe!
DFS:
- DFS er en selvstændig forening i den danske folkekirke
- DFS er frivilligt og professionelt lokalt arbejde i legestuer, søndagsskoler, børne- og juniorklubber, lejre, Gospel-kids grupper og Messy Church
- DFS støtter, inspirerer og udruster ledere i kirkeligt børnearbejde
- Landsarbejdet ledes af et landsudvalg med lokale kredsforbundsråd og kredsbestyrelser fordelt landet over
DFS ønsker
- at fortælle ALLE børn og juniorer om Jesus, uanset baggrund og kendskab til Bibelens budskab
- at arbejde ud fra Bibelen og den evangelisk-lutherske folkekirkes bekendelsesskrifter
- at møde hvert enkelt barn midt i dets hverdag
- at give børn gode, sociale og trygge rammer at udfolde sig i
- at støtte det lokale børnearbejde og være en hjælp for lederne i det daglige
- at synliggøre menighedens ansvar over for døbte og ikke-døbte
- at bibeholde det nære samarbejde med Indre Mission, som vi deler bekendelsesmæssig profil med.
Læs præsentationsfolderen om DFS herunder